| |
To brune øjne…
To brune øjne med dybde følsom klarhed
i hvilke jeg skuede beslutsomhed
ømhed
medfølende lidelse
blindedes
Hænder slanke sikre som strøg nænsomt
blidt
fik min hud til at sitre
gjorde mig lykkelig gjorde mig tryg
lammedes
En mund altid med smil med blindende tænder
læber
som kyssede gjorde mig hed
som formede ord der gik til hjertet
som gjorde hjernen klarsynet
som fyldte mig med styrke tro på fremtiden
blev tavs
Arme i hvis favn jeg efter en lang dag hvilede
sov ind
kunne drømme om en lysere tid
med frie mennesker som levede et liv
uden undertrykkelse udbytning
stivnede
Bryster jeg kærtegnede
som skulle have givet næring til et lille håb
som vuggede bølgende under let gang
voldtog´s af cigaretters gløder
Ryg hvis solbrune hud
mine fingerspidser cirklende tog i lån
eje stykke for stykke
i nattens mørke i en hytte i en skov
i morgengryet på en eng ved en fjord
blev flænset og flået
Kærlighed til livet mennesker
til underernærede unger uden fremtid i favellaen
blev myrdet i et fjernt forhørslokale
men hadet til dine mordere
din tavshed de ikke kunne bryde
din drøm de ikke kunne knuse med pinsel
bringer håb
styrker nye kammerater i kampen mod undertrykkerne
både i bjergene i favellaerne i et bakket land med
bøgeskove.
(offentliggjort i Kulturkampen, tidsskrift
for arbejderkultur, nr.3 1983
|
