Udstødt

Lukket inde
fanget
holdt som gidsel
af normer
egne fejltrin
Solen den skinner
der er frost
is
i mit indre
På et gadehjørne
de yndigste bryster
et hår så sort
så kruset
ben
lange
en krop så sulten
som ryster
et liv
snart forbi
levet ensom i myldret
et liv
presset
levet til det yderste
Endnu en ny dag
måske
En dag alene
med piller
flasker
et sind lukket i
beskyttet af slørede tanker
tågede ord
En krop uanvendelig
et hylster
brugt
og misbrugt
udnyttet
udbyttet
stillet på et hjørne
hvorfra alle veje ender blindt.

 

  videre