Sommerlørdag i skrigende sol

Skrigende solskin, der stikker
skærer i øjnene
en sommer
som får blodet til at boble
sanserne til at koge
på varm asfalt
med klemte tæer i frihed

En slentretur gennem byen
med sved på panden
en lørdag formiddag, ad gågader
over fyldte torve, pladser
til en park med græs, hviskende træer
fredfyldt skygge
i en pose medbragte høkere

Som posen tømmes
bajerne forsvinder i dybet
i solen ligesom dug
tømmes kraniet – det er lørdag
og det er sommer
hvem beskæftiger sig med en enkelt tyver
krøllet, ladt i stikken
i parken leger ungerne, løber
hundene må gå uden snor

Der er længe til smøghunger
prikkende eftertænksomhed, tømmermænd
skjortelommen er ved at sprække
- tre ti styks
og tændstikker er der nok af
en hel lommefuld
en æske for hvert værtshus
hver jaget nat restaurant

Hvor livet stod stille
smeltede bort
som isterninger, der bed på emaljen
som fortyndede, forlængede nattens uvirkelighed
som blev fisket op af de høje glas
smidt i de brede fyldte askebægre
med maste skod, glødende cigaretter
krøllede illusioner, drømme
som slukkedes, opløstes ved baren.

 
  videre