Nye skud, nye forårsspirer

Hjertet krymper sig
blodet ruller langsommere
kulden slører blikket
fylder øjnene med tårer
tankerne klamrer sig til sommeren
mens fødderne følger stien
gemt under visne og faldne frostrøde blade

Skridtene er trætte, jagede
de uudtalte ord
matte
kraftløse
tankerne sorte som de knoldede marker

Nøgne afmægtige
vrider træer, de bladløse grene sig
suger saften i jorden
gemmer den dybt nede i roden, i stammen

Kun de trætte, jagede skridt
fortvivler ikke
- nøjes ikke med falmede sommerminder
men tror på - og venter på
nye skud og forårsspirer.

 

  videre