| |
Som et spirende
forår en pige, der går forbi
Det sitrer
dirrer underligt under huden
risler
som et forår i bukserne
ned ad ryggen
rykker
Selv gennem istap-næsens dryp
fornemmes forandring
omslag
at der er ændring på vej
Det er som en tidlig forårs morgen
en søndag med et frisk pust
ind gennem et åbentstående vindue
som på én gang er køligt
trykkende hedt
men dog alligevel saligt svalende
Og man slår vinduet op
så stuen står med et åbent gab ud mod gaden
hvor to rækker biler
ved hver sin fortovskant
endnu står søvnige med matte ruder
Med ét er de deprimerende tømmermænd borte
man beruser sig
i den endnu næsten bilos-fri vind
i enkefru Olsens blomster
i vinduet overfor
Safterne stiger i én
tankesvingninger sættes i gang
hurtigt springer man ud
og ind under bruserens varme stråler
der jager
prikker stikker
så blodcirkulationen øges
I tre spring er man nede ad trappen
ude på gaden
til ens egen overraskelse påklædt
men dog kun halvt i jakken
kaffe blev der ikke tid til
for der står
dyret
Hentet op fra kælderens mørke glemsel
- cyklen
noget skrammet
og læner sig behageligt blankpudset opad muren
To gamle venner
- en slidt taske bagagebæreren
mødes efter lang tids adskillelse
i et kærligt favntag
Turen går rundt om hjørnet
ind gennem byen
som denne morgen synes næsten menneskevenlig
beboelig
med plads til både børn
og gangbesværede gigtplagede knogler
Der er tråd i cyklen
ubesværet kører hjulene rundt
i sin egen rytme befriende let
Ved havnen
langs med kajerne med de stillestående kraner
og det olieglinsende vand
ligger skibene med deres rummelige bug
nogle næsten mætte og klar til afsejling
Andre endnu ventende
sultne inden turen med stykgods
lastede containere
over et evigt rullende hav
til Hull
Antwerpen Marseille ”Frisco”
Kyoto Japan - solopgangens land
eller Mariager efter cement
Så er man der
pludselig
mens tankerne har været på langfart
med hjertebanken og lidt svedt
Det sitrer
dirrer underligt under huden
risler
som et forår i bukserne
ned ad ryggen
rykker
så safterne stiger i én
tankesvingninger sættes i gang
- Værftet
en altid evig brændende kærlighed
med sine dokker nybygninger
skibssider af stål.
(fra antologien HVERDAGSAKKORDER 3
Arr-litt Jylland) |
