| |
Bare en morgen som
alle andre morgener
Hun vågner forpint
søvndrukken
træt
ved vækkeurets kimen
Lænden jager
ryggen smerter
fødderne er som is
- Og sengen knirker
men gulvet gir sig
Hun ser i spejlet
hendes bryster er slappe
håret –
livløst, lidt trist
Så hun jokker ud i køkkenet
tænder sig en smøg
sætter vand over
På femte
to etager over
morgenrisles – trækkes
Mod ruden slår regnen
en tid høres cisternens fossen
fodtrin
og en sengs søvnige kærtegn
Mellem kaffen
den anden cigaret
er hendes tanker ved maskinen
- Otte underbetalte timer
samme bevægelse
samme rytme
samme monotone gentagelse
Uden afbrydelser
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
mandag morgen, efter en lang weekend
med blevask
hovedrengøring
tv flimmer
søndagsfrokost
og sædvanlig uforløst længsel
Hun ser på uret
slukker den tredje cigaret
finder anorakken frem
går ned ad trappen
ud ad gang døren og hen til cyklen
- Den er kvart over
hun træder til
vil ikke komme bare et minut forsent
ikke i dag
hendes første dag som blokadevagt
ikke så længe strejken varer.
|
