Det 21. århundredes islamofobi: Et forspil til nye pogromer og etnisk endlösung!

Der er i princippet ingen grundlæggende forskel mellem det 21. århundredes islamofobi og anti-semitismen fra det 20. århundredes nazi-Tyskland. Formålet er at sprede en sort reaktionær pest af had og hetz, skabe et skel og fjendskab mellem folk ved at dele og splitte folk på basis af religion og etnisk oprindelse.
Hvor langt er der fra de to folkekirkelige præstefætre Krarup og Langballes lutheransk fundamentalistiske tidehvervs- felttog mod alment anerkendte menneskerettigheder, de ikke anerkender, og som de i artikler, bøger, taler og i deres ideologiske kampskrift tordner og svovler mod, og så galden, den senere ligstank fra 20’ernes og 30’ernes kampskrifter?
Eller fra hr. Messerschmidt, som mener, muslimske samfund alle er tabersamfund, at muslimer ikke er i stand til at tænke, at alle, som bekender sig til islam, er og bliver tabere, og så til gamle ideer om Untermenschen og Lebensraum?
Eller fra Mogens Camre, der vil give alle, som går med tørklæde, psykiatrisk behandling, fordi han finder det sygt og naturstridigt, og til den danske læge Carl Peter Værnet, der som SS-Sturmbannführer og kz-læge i Buchenwald foretog eksperimenter på homoseksuelle for at ”normalisere”, hvad han fandt sygt og naturstridigt?
Disse islamofobiske hetzere og alle deres ligesindede og proselytter er med deres anti-demokratiske holdninger bundne i dyb religiøs, lutheransk fundamentalisme, bannerfører og vedbærere til kommende bogbål, krystalnætter og Lebensraum i det 21. århundrede.
Folkekirkepræst Søren Krarup udtrykte det som ordfører for Dansk Folkeparti fra folketingets talestol ved starten på angrebs-krigen mod Irak:
”… Det perspektiv, det hele skal anskues under, at det er rigtigt, at vi her står over for ”the clash of civilizations”, civilisationernes sammenstød. Jeg mener, at denne krig i sidste ende handler om modsætningen mellem kristenhed og islam, mellem Vesten og islam …”
Snakken om tørklæder er først og fremmest snakken om det 21. århundredes gule davidsstjerne. De, der på den såkaldte venstrefløj bruger alt deres krudt på at diskutere Asmaas ret til at bære tørklæde og stille op til folketinget, går den sorte reaktions ærinde.
Hvad med at bekæmpe de tendenser, tørklæde-debatten baner vej for: Dansk Volkgemeinschaft, hvor Volksfremde nu får frataget deres bistandshjælp, hvis de bærer tørklæde i kommunale aktiverings- tilbud?
Brug kræfterne på at bekæmpe Bushs marionet, Fogh og hans regering, der fører angrebskrig i Irak og Afghanistan, som med Dansk Folkeparti som støtteparti fører krig mod ungdommen på Nørrebro, lægger planer for udslettelse af Christiania og spreder en gift af fremmedhad, racisme og intolerance for at bane vejen for yderligere nedskæringer og forarmelse af Underdanmark.
Og når det er sagt: Kristendom, islam, buddhisme eller anden religion, uanset hvilken, er ingen vej til social retfærdighed eller frigørelse.
”Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religionen er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er åndløse tilstandes åndsindhold, den er folkets opium,” skrev Marx i kritikken af den hegelske retsfilosofi, og han pointerede:
”Opgøret med al religion er forudsætningen for ædruelig politisk tænkning og praksis. Kritikken af religionen er forudsætningen for al kritik.”
 

Kilde: Kommunistisk politik 11, 2007

videre