Breve til kammeraterne....
Bred
revolutionen ud!
Kommentarer til den nuværende krise, nedskrevet af en
kammerat af B.C. Andersen
B.C. Andersen med APKs formand
Dorte Grenaa
Det kapitalistiske samfund har spillet fallit, det er
den rene ruin, det har denne krise bevist for brede lag
i befolkningen. Så der er ikke noget at sige til, at
folk ønsker et andet samfund og søger metoder og midler
til at nå dertil. Alle mennesker nærer jo et ønske og en
drøm om en bedre tilværelse både for sig selv og sine
børn og efterkommere. I bund og grund er der jo ikke
nogen mennesker, i hvert fald ikke almindelige
mennesker, der ønsker at udbytte andre mennesker, drive
rovdrift på dem. Det er kun de kolde og kyniske hjerner,
der sidder nålestribet i direktionslokalerne.
I
krisetider kan man se, at borgerskabet gør alt for at
sprede forvirring. Hvis vi ser på finanskrisen nu, så
snakker de jo i England om, at der bruger man
socialistiske metoder ved at nationalisere bankerne, og
det samme påstås i USA. Det er jo den skinbarlige
galimatias, for det har ikke en skid med socialisme at
gøre, det er for at friholde kapitalen fra at miste de
penge, de har spekuleret væk. Men når der er brug for
det, bliver ’venstrefløjen’ – dvs. reformisterne og de
falske kommunister, revisionisterne – kørt frem med vind
i sejlene en kort tid, inden den igen står på den
sædvanlige antikommunisme.
Antikommunismen kører for tiden ganske særligt for at
svække den ægte revolutionære vare. Der spredes netop
den vildeste forvirring, f.eks. ved at borgerskabet
sætter lighedstegn mellem statskapitalisme og
socialistisk økonomi. Kina er jo et entydigt
kapitalistisk land. I stedet for at udjævne forskellene
mellem by og land øges de, og de investeringer,Vesten
foretager i Kina, tjener de enorme profitter på. De
kinesiske arbejdere er uden nogen form for rettigheder,
de bor i store, lange barakker fem-seks mennesker i
hvert værelse og kan kun få lov at komme hjem til
familien for at fejre nytår. Det er virkelig
kapitalistisk råudbytning og har ikke noget med
socialisme at gøre, det ligger milevidt fra Marx og
Lenin. Men sådan et system har borgerskabet interesse i
at køre frem som socialisme, den ene dag som det
kinesiske vidunder, den næste som det kinesiske helvede,
alt efter hvad der nu gavner kapitalen.
Jeg opfatter revisionismen som borgerskabets agenter i
arbejderklassen, forstået på den måde, at de går ind og
saboterer folkets drømme, længsler og ønsker om at
forandre den her verden og bruge den rigtige metode. De
spiller den rolle at aflede og vildlede kampen og fjerne
folkets blik for, hvad der skal til for endeligt at gøre
op med kapitalismen. Det, der skal til, det er et
afgørende brud, en væbnet revolution for at vinde
magten, og så opbygger man socialismen under
proletariatets diktatur. Sidst fortalte jeg omkring
Albanien, om hvordan albanerne var involveret i deres
samfundsliv og udviklingen af deres samfund og
demokrati. Det oplever vi ikke herhjemme og ikke noget
sted i verden i dag.
Hvis folk ikke har et helhedsbillede af tingene og
indblik i, hvordan tingene fungerer, så er det lykkedes
for borgerskabets magtapparat at tryne os hver eneste
gang ideologisk, og det er også derfor, det lykkes for
revisionisterne at putte blår i øjnene på os. Det er
først, når der opstår sådan en situation som nu, hvor
kapitalismen er ved at brække ned, at der bliver åbnet
nogle sprækker. Man kan se, hvordan borgerskabet hopper
og danser for at undgå at fortælle sandheden om
finanskrisen, hvad der ligger bag, og hvad der skal til.
Det kan de jo ikke, for så ville de afsige deres egen
dødsdom. Almindelige mennesker nærer et ønske om at
forandre verden til det bedre, og man kan så sige, at
netop her griber de herskende ud efter Socialdemokratiet
eller revisionismen som et halmstrå, for i situationen
kender folk det ikke bedre, kender ikke det nødvendige
revolutionære alternativ. Tilbageslaget i Europa var
også et tilbageslag for kommunisterne og de
revolutionære kræfter i Danmark og i verden, og vi er
endnu for få til afgørende at vinde indflydelse. Men vi
er på vej!
Det er et langt og sejt og hårdt arbejde at forberede
revolutionen. Vi lever i den periode, hvor vi har sat
revolutionen på dagsorden. Vi er ved at brede
revolutionen ud for folk, så at sige, så de kan forstå
nødvendigheden af den. Jeg kan i den sammenhæng anbefale
de forskellige artikler i Kommunistisk Politik, der kom
sidste år i forbindelse med 90-året for
Oktober-revolutionen. At brede revolutionen ud for folk,
det er vores opgave sammen opbygningen af det
revolutionære parti.
Kilde:
Kommunistisk politik 21, 2008
videre