... ikke denne gang, desværre
Kære Kammerat
I tirsdags fik jeg så foretaget, hvad jeg regnede med skulle
være den sidste undersøgelse, forud for operationen
med fjernelse af svulsten, MEN desværre ...Svulsten har
været noget aggressiv de sidste par uger, lægerne kan ikke
fjerne den. Jeg har fået tilbudt eksperimentel behandling og
smertebehandling. Det har jeg så sagt ja til, MÅSKE kan det
blive et lille skridt på vejen, så andre med tiden kan blive
hjulpet, og mig, ja – et flig af et håb om nogle ekstra
måneder, der måske bliver gode! Meddelelsen kom ikke bag på
mig. Prognosen for primær leverkræft er jo ikke den bedste,
nærmest lig nul, MEN jeg havde sgu regnet med, at jeg var
den halve eller ene procent, der levede op til fem år efter,
og ikke mellem de 90 procent, der dør inden for et år, efter
diagnosen er stillet!
Jeg kan ”trøste” mig med, jeg deler skæbne med andre 100 nye
tilfælde om året, der som arbejdere inden for maler-,
metal-, elektronik- og tekstilindustrien arbejder med
affedtningsmidler som trichlorethan og som følge heraf får
primær leverkræft i halvtredsårsalderen, ligesom
kloakarbejderne, der også får det! Elementært, hvis man
tænker efter, leverens funktion er jo netop at rense blodet
for skadelige stoffer i kroppen.
(Måske skulle jeg skrive til arbejdsminister,
sundhedsminister og miljøminister, næste gang de ævler om
livstilssygdomme, så kunne jeg på vegne af mig selv og i
hundredvis af andre arbejdere sige lidt om ARBEJDSBETINGEDE
livstilssygdomme under KAPITALISMEN, men desværre er
kræfterne og tiden ikke til det). MEN som sagt, resultatet i
tirsdags kom ikke bag på mig, jeg regnede bare ikke med, det
gik SÅ HURTIGT …
Fredagen forud var to gode kammerater her. De hentede 15
store poser politiske bøger og pjecer og lidt filosofi- bøger;
jeg har aftalt, de dukker op igen i dag, når jeg har fået
fjernet stingene nede hos lægen og hentet weekendens
”ammunition” af smertestillende.
Denne gang blir det så et tilsvarende antal med essays,
kunstbøger og bøger om kunst og kultur. Det var min plan
forud for meddelelsen, for ”jeg kunne jo godt selv tænke
mig” at høre penge skæppe, klinge lidt i kassen, og oven på
regnvejr og andre genvordigheder i KBH og Odense oven på
første maj er penge i partikassen ikke at foragte!
Og I har jo det vidnetestamente liggende fra sidste gang,
det
så lidt sort ud med helbredet … Jeg har det godt med at vide,
at de ting er til en side, og at vores lille parti er en
helhed, godt funderet på marxismen- leninismen, og at jeg har
fået lov til at være en del af det kampkollektiv. De
subjektive problemer, vi indimellem står i, er vand i
forhold til vores muligheder. Vi må lære at arbejde mere
organisatorisk, mindre spontant og målrettet med opbygningen
af partiet.
Jeg går og tænker meget på metoder og arbejdsstil, og ville
gerne til partikonferencen i juni – partiopbygningen og
udarbejdelsen af en parlamentarisk taktik er store og
vigtige opgaver. I forhold til en parlamentarisk taktik må
et grundlag som det, Thomas [Koppel] lavede [for Budskab fra
Græsrødderne], være det helt rigtige som en platform, der
involverer andre progressive. Selvstændig opstilling ser jeg
ikke som en farbar vej for nuværende. Modsat Enhedslisten
vil sådan en liste med os i den blive det
udenomsparlamentariske talerør i det borgerlige parlament,
og så er det, som jeg ser det, vigtigt, at vi arbejder
mindre spontant og mere målrettet med partiopbygningen i
forhold til sympatisører og hvervning af medlemmer. Ideelt
ville det jo være, hvis vi havde ”et hav” af kammerater, der
kunne have netop det eller hint område som hovedopgave og
ansvarlig, MEN det har vi ikke, ENDNU. Det er en fantastisk
god dækning, vi har haft/har af konflikten.
Teknologien rækker jo også, så jeg kan sidde i Jylland og
følge med på sidelinjen i klassekampen. Ha det nu godt, kære
kammerat, og selvfølgelig også D. og alle de andre dejlige
kammerater ... BC 23.05.2008
Kære
Kammerat,
Tak for ideen med en slags dag/ ugedagbog med tanker i form
af prosa eller lyrik her i min sidste tid, hvor regelmæssigt
jeg kan formulere mig, ved jeg ikke. Det her sidste, der
kommer fra min hånd, er underskrevet B.C., netop fordi det
er til Kammerater og Venner som tak for vores arbejds- og
kampfællesskab. Efter jeg i fredags fik fjernet stingene,
havde jeg en timelang, god samtale med min praktiserende
læge, der trods sit navne- og familieskab til de to
sort- nationalistiske-reaktionære præstefætre i Folketinget
er progressiv og et godt menneske, med et menneske- og
samfundssyn, man kun kan respektere ... At han så under det
meste af samtalen sad med tårer i øjenkrogene, gør ham
heller ikke ringere, og vi har jo som læge og patient fuldt
hinanden gennem mange år efterhånden. Jeg starter op med en
helt ny slags smertebehandling fra i morgen mandag, som ikke
får indflydelse intellektuelt. Dog vil jeg lige i starten
kunne blive lidt mere sløv, men det vil fortage sig efter en
tid, og det finder jeg vigtigt, ellers er der for mig ikke
noget i at hoppe på den eksperimentelle behandling, der
måske kan give håb om lidt ekstra måneder.
Fredag eftermiddag var kammeraterne her så efter 25 poser
bøger med essays, bøger om kunst og kultur, om psykologi og
pædagogik. De vil hurtigt udarbejde et slags katalog over de
væsentligste bøger, også de politiske, de fik med sidst, og
så give kammerater og vores venner en chance for at erhverve
dem først. Tilbage er så nogle historiske bøger, bøger om
anden verdenskrig, især modstandskampen, og nogle tusinde
digtsamlinger, novellesamlinger og romaner. Min plan er, vi
går frem forfatter for forfatter, en for en, sådan at alt,
hvad jeg har af hyldemeter
af Nexø, Kirk, Herdal, Gelsted, Gorkij, JMP osv. ryger
sammen med de forskellige biografier, jeg har om de enkelte
forfatterskaber.
Ellers skinner solen fortsat smukt over Jylland, og jeg har
den i baghovedet med besøg, mens jeg stadig er nogenlunde
mobil, men det vender jeg tilbage til efter 3. juni, når jeg
har snakket nærmere med lægerne, der skal stå for den videre
eksperimentelle behandling. De har sikkert en slagplan, hvor
jeg skal være indlagt indimellem. Ha det nu godt kammerat,
og hils ... Vedhæftet nogle tanker fra i nat og her på
morgenstunden/formiddag. 25.05.2008
PÅ
VEJ
Gennem mørk nat, tæt på
hører jeg startbaner, fly
der letter, tunge
sprængfulde af teknologi
på vej mod fjerne mål, landsbyer
i bjergene, på sletterne
Gennem mørk nat, tæt på
springer sig glimt, hvide stirrende øjne
sprukne læber, tørst
der hungrer
sult, der er aktie- og børsindeks
på tv
midt i sofahygge, Napoleonskage, og
Dennis
som pamperpisser sine medlemmer
Gennem mørk nat, tæt på
ligger jeg vågen, mærker
stille smerten bredde sig
langsomt tage over
fylde mere, og mere
et øjeblik, kort
få mig til at sukke, dybt
Gennem mørk nat, tæt på
fornemmer jeg varmen, bruset
fra gaden, byens pladser og torve
støjen, skridtene af håb og længsel
drømmen, natten tæt på
ikke kan fortrænge!
B.C.
|
Kilde:
Kommunistisk politik 12, 2008
videre |