... ikke denne gang, desværre

Kære Kammerat
I tirsdags fik jeg så foretaget, hvad jeg regnede med skulle være den sidste undersøgelse, forud for operationen med fjernelse af svulsten, MEN desværre ...Svulsten har været noget aggressiv de sidste par uger, lægerne kan ikke fjerne den. Jeg har fået tilbudt eksperimentel behandling og smertebehandling. Det har jeg så sagt ja til, MÅSKE kan det blive et lille skridt på vejen, så andre med tiden kan blive hjulpet, og mig, ja – et flig af et håb om nogle ekstra måneder, der måske bliver gode! Meddelelsen kom ikke bag på mig. Prognosen for primær leverkræft er jo ikke den bedste, nærmest lig nul, MEN jeg havde sgu regnet med, at jeg var den halve eller ene procent, der levede op til fem år efter, og ikke mellem de 90 procent, der dør inden for et år, efter diagnosen er stillet!
Jeg kan ”trøste” mig med, jeg deler skæbne med andre 100 nye tilfælde om året, der som arbejdere inden for maler-, metal-, elektronik- og tekstilindustrien arbejder med affedtningsmidler som trichlorethan og som følge heraf får primær leverkræft i halvtredsårsalderen, ligesom kloakarbejderne, der også får det! Elementært, hvis man tænker efter, leverens funktion er jo netop at rense blodet for skadelige stoffer i kroppen. (Måske skulle jeg skrive til arbejdsminister, sundhedsminister og miljøminister, næste gang de ævler om livstilssygdomme, så kunne jeg på vegne af mig selv og i hundredvis af andre arbejdere sige lidt om ARBEJDSBETINGEDE livstilssygdomme under KAPITALISMEN, men desværre er kræfterne og tiden ikke til det). MEN som sagt, resultatet i tirsdags kom ikke bag på mig, jeg regnede bare ikke med, det gik SÅ HURTIGT …
Fredagen forud var to gode kammerater her. De hentede 15 store poser politiske bøger og pjecer og lidt filosofi- bøger; jeg har aftalt, de dukker op igen i dag, når jeg har fået fjernet stingene nede hos lægen og hentet weekendens ”ammunition” af smertestillende. Denne gang blir det så et tilsvarende antal med essays, kunstbøger og bøger om kunst og kultur. Det var min plan forud for meddelelsen, for ”jeg kunne jo godt selv tænke mig” at høre penge skæppe, klinge lidt i kassen, og oven på regnvejr og andre genvordigheder i KBH og Odense oven på første maj er penge i partikassen ikke at foragte!
Og I har jo det vidnetestamente liggende fra sidste gang, det så lidt sort ud med helbredet … Jeg har det godt med at vide, at de ting er til en side, og at vores lille parti er en helhed, godt funderet på marxismen- leninismen, og at jeg har fået lov til at være en del af det kampkollektiv. De subjektive problemer, vi indimellem står i, er vand i forhold til vores muligheder. Vi må lære at arbejde mere organisatorisk, mindre spontant og målrettet med opbygningen af partiet.
Jeg går og tænker meget på metoder og arbejdsstil, og ville gerne til partikonferencen i juni – partiopbygningen og udarbejdelsen af en parlamentarisk taktik er store og vigtige opgaver. I forhold til en parlamentarisk taktik må et grundlag som det, Thomas [Koppel] lavede [for Budskab fra Græsrødderne], være det helt rigtige som en platform, der involverer andre progressive. Selvstændig opstilling ser jeg ikke som en farbar vej for nuværende. Modsat Enhedslisten vil sådan en liste med os i den blive det udenomsparlamentariske talerør i det borgerlige parlament, og så er det, som jeg ser det, vigtigt, at vi arbejder mindre spontant og mere målrettet med partiopbygningen i forhold til sympatisører og hvervning af medlemmer. Ideelt ville det jo være, hvis vi havde ”et hav” af kammerater, der kunne have netop det eller hint område som hovedopgave og ansvarlig, MEN det har vi ikke, ENDNU. Det er en fantastisk god dækning, vi har haft/har af konflikten.
Teknologien rækker jo også, så jeg kan sidde i Jylland og følge med på sidelinjen i klassekampen. Ha det nu godt, kære kammerat, og selvfølgelig også D. og alle de andre dejlige kammerater ... BC 23.05.2008

Kære Kammerat,
Tak for ideen med en slags dag/ ugedagbog med tanker i form af prosa eller lyrik her i min sidste tid, hvor regelmæssigt jeg kan formulere mig, ved jeg ikke. Det her sidste, der kommer fra min hånd, er underskrevet B.C., netop fordi det er til Kammerater og Venner som tak for vores arbejds- og kampfællesskab. Efter jeg i fredags fik fjernet stingene, havde jeg en timelang, god samtale med min praktiserende læge, der trods sit navne- og familieskab til de to sort- nationalistiske-reaktionære præstefætre i Folketinget er progressiv og et godt menneske, med et menneske- og samfundssyn, man kun kan respektere ... At han så under det meste af samtalen sad med tårer i øjenkrogene, gør ham heller ikke ringere, og vi har jo som læge og patient fuldt hinanden gennem mange år efterhånden. Jeg starter op med en helt ny slags smertebehandling fra i morgen mandag, som ikke får indflydelse intellektuelt. Dog vil jeg lige i starten kunne blive lidt mere sløv, men det vil fortage sig efter en tid, og det finder jeg vigtigt, ellers er der for mig ikke noget i at hoppe på den eksperimentelle behandling, der måske kan give håb om lidt ekstra måneder.
Fredag eftermiddag var kammeraterne her så efter 25 poser bøger med essays, bøger om kunst og kultur, om psykologi og pædagogik. De vil hurtigt udarbejde et slags katalog over de væsentligste bøger, også de politiske, de fik med sidst, og så give kammerater og vores venner en chance for at erhverve dem først. Tilbage er så nogle historiske bøger, bøger om anden verdenskrig, især modstandskampen, og nogle tusinde digtsamlinger, novellesamlinger og romaner. Min plan er, vi går frem forfatter for forfatter, en for en, sådan at alt, hvad jeg har af hyldemeter af Nexø, Kirk, Herdal, Gelsted, Gorkij, JMP osv. ryger sammen med de forskellige biografier, jeg har om de enkelte forfatterskaber.
Ellers skinner solen fortsat smukt over Jylland, og jeg har den i baghovedet med besøg, mens jeg stadig er nogenlunde mobil, men det vender jeg tilbage til efter 3. juni, når jeg har snakket nærmere med lægerne, der skal stå for den videre eksperimentelle behandling. De har sikkert en slagplan, hvor jeg skal være indlagt indimellem. Ha det nu godt kammerat, og hils ... Vedhæftet nogle tanker fra i nat og her på morgenstunden/formiddag. 25.05.2008

PÅ VEJ
Gennem mørk nat, tæt på
hører jeg startbaner, fly
der letter, tunge
sprængfulde af teknologi
på vej mod fjerne mål, landsbyer
i bjergene, på sletterne
Gennem mørk nat, tæt på
springer sig glimt, hvide stirrende øjne
sprukne læber, tørst
der hungrer
sult, der er aktie- og børsindeks
på tv
midt i sofahygge, Napoleonskage, og
Dennis
som pamperpisser sine medlemmer
Gennem mørk nat, tæt på
ligger jeg vågen, mærker
stille smerten bredde sig
langsomt tage over
fylde mere, og mere
et øjeblik, kort
få mig til at sukke, dybt
Gennem mørk nat, tæt på
fornemmer jeg varmen, bruset
fra gaden, byens pladser og torve
støjen, skridtene af håb og længsel
drømmen, natten tæt på
ikke kan fortrænge!

B.C.

 

Kilde: Kommunistisk politik 12, 2008

videre