| |
Du er et evigt, kort
øjeblik
Du er et puslespil
af fortryllende væv
klædt som en blomst
i flammende farver
og flygtige dufte
Du er græsgrøn eng
og høj himmel
en stillestående, mystisk
skovsø
bølgernes evige bevægelse
Du er blå blå klarhed
sanselig forgængelighed
smertelig stilhed
berusende skønhed
iturevne drømme
en vaklen
mellem kulde, og én sommer ! |