| |
Muse, du er...
Du er suset
fra en sommernat, berusende
let legende, henover strand engen
lokkende
dansende tæt med havgusen
i sølvmånens forførende skær
Du er ekkoet
fra en sang, hvisket
mellem nikkende græsstrå
nejende søvnløse blomster
krogede træer, der mindes
alfer, elver
i lysninger, i nætter
uden stjerner
Du er en sart duft
svagt i erindringen
en sløret, næsten uhvisket drøm
varm, stikkende længsel
en hvirvl strøm, der
sugede mig ned, slyngede mig op
og ud til universet grænse. |
