| |
Sommerfuglen svæver
Jeg svæver
i en tæt regn, gennem skove
rider på mine vingeslag
gennem universet
båret af månestråler
slørede drømme
- dine læber, berøringer
er sitrende isninger
Du er bølgende, som havet
min hud
berørt, af
dine hænder
lever
- øjne, som åkande blomster
åbner sig
Jeg svæver
gennem tåger, næsten
uigennemtrængelige
ubevægelig
- omsluttes
af dig, min drøm
bag lukkede øjenlåg, og
vågner
til mit vækkeurs kimen ! |
