Morgenstemning

Stille vikler jeg mig ud
af nattens spind
åbner øjnene
lytter
til mit eget åndedrag
pulsslag
- du er endnu
bag øjenlågene
under min sitrende hud

Og jeg synker
dybt ned
mellem krøllede lagner
ser dig, i en stribe
sollys, der
trænger gennem gardinerne
og eksploderer på nethinden
i en bølgende farveorgasme

Tung, tung rejser jeg mig
sætter vand over
skærer brød, ost
finder smør frem
til kaffemaskinens snorken

Lukker øjnene, trækker
vejret dybt
fornemmer dine bløde bryster
strittende vorter
mine læber mod din hud
- og henter avisen
i entreen !

 

  videre