| |
Ny dag
Det er torsdag
jeg har været i bad
skiftet underbukser
og næsten ikke sovet hele natten
Jeg stirrer ud gennem vinduet
åbner for radioen
sætter kaffe over
kigger rastløs på uret
Skægstubbene er væk
huden dufter sviende
de pillede skod
syder i piben, kradser krillende
Giro kort, en ren skjorte
er lagt frem
ostemaden klæber til ganen
jeg skyller efter
går ned ad trappen
ud i regnen
Jeg føler mig overvældet, træt
der er langt
og blæsende vådt til posthuset
så jeg smutter indenom
bliver sømmet for en enkelt. |