| |
Du kører en tur
Du kører en tur
en sensommer eftermiddag
lige efter arbejde
usynligt
inde i dig
kører en filmserie
mareridts-vanvids-billeder
stikker nåle gennem dine arme
øjnene skinner
og ovenover er himlen blå
Du træder til
hjulene snurrer, snurrer
tankerne er heftige, hurtige
din hud varm, og klam
Du ser ikke byen
fortorvene, de forjagede mennesker
på vej hjem
fra daginstitutioner
med skrigende, snøftende unger
til velfærdsvarevognenes køer
med lavpristilbudsvarer, hylder
efter hylde
og tilmålte, betalte trætte smil
Din salte sved, svider øjnene
du kører langs havnen
med forstrakte kul kraner
stillestående
uigennemsigtig, olieglinsende
vand
Sitrende
og feberhed, vrider hænderne styret
ekkoer
af, ikke en gang
halve sandheder, kvarte løgne
en mareridts-vanvids-billedernes
underlægningsmusik
smilende
porcelæns-hvide-rovdyrsgab
forvrængede ord
skiftevis lokker, truer
Savler
om en gylden fremtid
og stjerneparade på blå baggrund
i en udkant af det ny Europa
med mappemagtens garantier
om sikkerhed, tryghed
overvågning, registrering
uniformeret fællesskab
identitet
uden pauser
spærret inde, bag hegn, låste porte
døre
kun med adgang
til bøger, aviser
tidsskrifter
der kræver pin-kode
og tanker, konstant på vagt
for skinnende, stirrende video-øjne
som bryder gennem hjernen
ændrer generne
så logrende merkonom-hvide-skjorter
renvaskede bank-flippere
ny-ud-klækket-tanke-politi
regions-efterplaprende-politikere
i et unions-vanvids-barberblads-blank
mareridt
flænsende, flående
river dig af cyklen
efter ordre, bange
for dine ord
for stakken af løbesedler
som du skal have delt ud
en sensommer eftermiddag
lige efter arbejde
et sted i UNIONEN.
|
