Blæsten leger i træernes grene

Blæsten leger i træernes grene
spinkle, nøgne
i mørket, kulden
sneen smyger sig om hjørnet
en sort i sort gammel overfrakke
haster af sted
i blygrå ælte
trækkende på en cykel
en bagagebærer, en farveløs
ubestemmelig taske
med en madkasse, seks halve
og flade
uden sky, uden pynt
med tanker, om de otte timer
i endeløs, monoton ensomhed
uden pauser
menneskelig kontakt
spærret inde, bag hegn, låste porte
døre
der kræver pin-kode
og stirrende video-øjne
konstant på vagt
lænket til et skiftehold
monteret, limet til en
sprøjtepistol
til kasse efter kasser
epoxypulver
knaldet gennem systemet
grøn, blå
nogen gange rød og
vanvittig violet
og stole, stole
stole
stol efter stol
i et lukket, evigt kredsløb
et inferno
af op om morgen
ind under bruseren
i tøjet, ned ad trappen
og ud på gaden
dag efter dag
uge efter uge
måneder og år
til fabrikken
omkring daginstitutionen
og i superen, kiosken
efter lotto
så hjem
tøjvask, støvsuger
tallerken efter tallerken
kopper, glas
de samme knive, gafler
og skeer
kål, frikadeller
stegt flæsk, bøf med løg
og tv avis
de samme fastelavnsmasker
forvrængede læber, øjne
porcelæns-tænder
hule ord, sætning efter sætning, og
billeder, der lyver
og Dante
sorte limosiner
en gylden stjerneparade på blå
baggrund
humanistisk kurs- og aktiepleje
bomber
i en udkant af det ny Europa
der sprænger børsindeks
i Wall Street, London, Tokyo
og Franfurt
et helvede
der bryder gennem huden
affedter hjernen
celle for celle
så rygmarven, sort i sort
griber en stol
knalder den i nakken
på den første, den bedste
der logrende i merkonom-hvid-skjorte
renvasket bank-flip
tvinger tempoet op
så der ingen huller
smøg, eller
tisse pauser er her ved båndet
kun produktion
fleksibilitet
Ømu- og samfundshensyn
individuel konkurrence
skelen til sidemanden, og video-øjnene
alle døgnets fireogtyve timer for
UNIONEN
for MIT eget bedste !


 
  videre