|
Bryllupsgæster
Jeg går tur gennem øde gader
efter kaffe, sure opstød
en mat aften foran tv
når natten
angstfyldte timer er lange
og månen hvisker smigrende
og ekkoet af mit bankende indre
runger hult mellem murene
og gadens gabende porte
jeg går alene, med tusinde tanker
tavse skygger i en tæt skovtykning
en sen sommerdag
i blæst, i kulde
med dirrende hud, fjerne øjne
der skuer F-16 fly fra Karup
bombe bryllupsgæster i en landsby
i Afghanistan. |