Jeg slår døren op

Jeg slår døren op
trækker de uigennemsigtige gardiner
fra løber ned ad trapperne
hen ad gaden, gennem parken
mærker
foråret spire i næseborene
tømmer kontoen
for opsparede kys, kærtegn
bobler over af ømhed
og øl
sætter mig på en bænk, søger
de fortravlede blikke, der jager
og jages
inhalerer bilosen, røgen
fra kraftværket ved havnen
og længes, bare længes
efter et skab, i omklædningsrummet
på værftet, hvor kranerne er tavse
fugle flakser
gennem de øde, stille haller.

 

  videre