Jeg ser på folk

Jeg ser på folk
busser, biler
som oser forbi
forjagede, fortravlede
jeg står, ved høje gitre
ved fabrikken
med kvalme, brækfornemmelse
derinde producerer de komponenter
der kun er serienumre
der bliver samlet et andet sted
til målsøgende missiler
som sikrer, handels- og valutabalance
bøffen, rødvinen fredag
at overtrækket, ikke bliver for stort
at magthaverne, bliver ved magten
at lig efter lig, markedsliberaliseres
så pensionsindskuddet, kaster noget af sig.

 

  videre