Fange, bag nedrullede gardiner

Jeg sidder i sofaen
kan ikke få øjnene fra mine hænder
tv skærmen
askebægeret flyder over af drømme
bordet, af kaffekopper
med rande
tilbudsreklamer, til at sprede mørket
pigtråden om boligblokken
hvor jeg er på tålt ophold
med tomme hænder, lukkede læber
stakke, af støvede aviser
med farvestrålende, salgbare katastrofer
som sikrer, det glider i olie
for dansk industri, pensionskasserne
vores havekoloni
der har sat penge i Terma aktier
små uundværlige komponenter
vigtige, for Pentagons Endlösnung
og Det Hvide Hus´ drøm
om verdens herredømme, og tusindårsrige.

 

  videre