Det gir mig hovedpine

Det gir mig hovedpine
at være lukket inde, foran tv
plantet i sofaen
med deres aviser, med rande
af kaffekopper
mareridt, der flimrer
for øjnene, henover skærmen
med skrigende stilhed, rungende
under huden

Jeg fornemmer deres skridt
lukker øjnene
hører sko, masser af sko
støvletramp fra gaden, op ad trappen
De kommander hos underboen
larmer på loftet, hamrer på væggen
fra lejligheden ved siden af

De går i jakkesæt, og slips
går op i ytringsfrihed, værdikamp
De vil have dialog, kanon
demokrati
De sletter hjemmesider, fjerner bøger
laver terrorlister, overvågning
tænker i pigtråd, hegn
krematorieliciteringer
og verdensherredømme.

 

  videre