| |
Det er morgen,
lidt diset
Det er morgen
en dis, hænger over ostemad
syltetøj
smør
kaffemaskinens snorken
driver sorte skyer
af snerrende lydløse, tilbageholdte ord
ind fra køkkenet
med en opvask, stående fra i går
Vi trækker vejret
tramper rundt i morgenbordet
rækker ud efter, hver sin avis
ridser lidt, i iskrystallerne
ruller et par smøger, ryger
og dækker os, bag blå røg ringe
kaffe, kaffe
kop efter kop, kaffe
bange for at bryde tavsheden
tø op
og måske løbe, hen ad gulvet
ud gennem døren
ned ad trappen, og skrige
i vilden sky.
|
