Tusmørke
Det er aften
der er kun stilhed
og en træt ømhed
længe lytter jeg, efter åndedrag
pulsslagenes banken i tindingen
mit blik, tanker er slørede
af et syntetisk tusmørke
der vokser indeni
fjerner smerten, fylder tomrummet
med dyb ingenting
efterlader mig alene
med natbordet, avisen
et glas vand, og tusind brændende byer.

 

 

På vej

Gennem mørk nat, tæt på
hører jeg startbaner, fly
der letter, tunge
sprængfulde af teknologi
på vej mod fjerne mål, landsbyer
i bjergene, på sletterne

Gennem mørk nat, tæt på
springer sig glimt, hvide stirrende øjne
sprukne læber, tørst
der hungrer
sult, der er aktie- og børsindeks på tv
midt i sofahygge, Napoleonskage, og
Dennis
som pamperpisser sine medlemmer

Gennem mørk nat, tæt på
ligger jeg vågen, mærker
stille smerten brede sig
langsomt tage over
fylde mere, og mere
et øjeblik, kort
få mig til at sukke, dybt

Gennem mørk nat, tæt på
fornemmer jeg varmen, bruset
fra gaden, byens pladser og torve
støjen, skridtene af håb og længsel
drømmen, natten tæt på
ikke kan fortrænge

 

 

Modløs, i et uendeligt øjeblik

Modløs
i et uendeligt øjeblik
med smerte, der detonerer
bag øjenlågene
og syntetisk tusmørke
der sprøjtes ind i mine årer
ligger jeg
og lytter til græsset
byens støj
nattevagten, der laver kaffe
mekanisk
bevæger sig rundt ude på gangen.



Ligger helt stille

Natten trænger gennem det åbne vindue
lugtene, mørket tager over
jeg ligger helt stille
alt lys er slukket
kun din cigaret gløder osende
byen, fabrikken
parkerne
du, og de legende unger
er et flimrende minde, langt borte
næsten uigenkaldelig
jordslået
en fjern, fjern
forvreden smerte, jeg knap
kan mærke


Hjertet, for træt ...

Sindet er som sodet glas
og nattens hæse angst kvælende
mundhulen er tør
vandet på natbordet udrikkelig
stjernerne er langt borte
hjertet banker højt, hastigt
jeg er for træt til at lytte
føle efter, vente
tænke, slår det videre
om et sekund?

 

 

Hjertestøj, der dunker

I

Dybt, dybt
i den anden ende af natten
ligger jeg tavs
lytter i tåge
efter skridt, støj fra gaden
gråd
latter, fra legende unger
så drømmen ikke stivner
af stilhed.


II

Gangene er stumme
ørerne fanger
sengehjulenes hidsige knitren
hjertestøj, der dunker
og dunker
vildt, mellem væggene

på nippet
en tidlig morgen
med blå blink i trafikken
urolige blikke
en skygge af en drøm
jeg ikke kan, vil slippe.

 

 

Flashback ???

Et billede i avisen
et sekundlangt glimt på en tv-skærm
- en endeløs række
af kvinder, med børn på armen
drømme
håb om retfærdighed, fred
til at bygge skoler, pløje markerne
tag på markedet, handle, bage kager
bade den lille
og mænd, med døden i øjnene
snesevis af år efter asken fra bogbål
rigsdagsbrand, krematorie ovnene har lagt sig

Smerten, længslen
skrigende ud i natten
millioner af blinkende, lysende stjerner
over byen
flimrende
- en endeløs række
af kvinder, med børn på armen
drømme
håb om retfærdighed, fred
og mænd, med døden i øjnene
efter overvågning, registrering
bag pigtråd, i lejre

- en ny tids bogbål
globale rigsdagsbrande
med lejre, pigtråd, planlagte krematorie ovne
i Palæstina, Iran, Irak, Afghanistan
drømme
om verdensherredømme, det fri markeds krav
til sammenhængskraft, dynamik
lønsomhed
i Washington, London, København

24. august 2008
Randers Sygehus

 

 

Hvert åndedrag

Hvert åndedrag, har sin død
hvert pulsslag sin smerte
med løsrevne, tåge tanker
blødende bekymring
hypnotiseret lytten
til gangens lyde bag døren
skærende, metalliske
ekko'er, af travl uendelighed
messende hvisken
fra gaderne, fra havnen
fabrikkerne
højspændingsmasterne, der
pløjer sig gennem landskabet
levende, støjende
lysende.

 

 

En stilhed så stærk


Natten åbner sig
jeg ligger søvnløs, med min angst
hvirvlet ind i dynen
stivnede tanker
jeg hører hurtige skridt
på gangen
trækker vejret anspændt
føler, jeg falder og falder
mod stjernerne
og havet langt herfra
og en stilhed, så stærk
at angsten forsvinder