| |
Vindens hvisken
Om natten mellem støvlers knirken
og nøglers raslen
hører jeg en smertefyldt hvisken
som kommer med vinen
Det er de ensomme kvinders angst
Det er børnene
som råber på en svunden far, bror
eller bortført søster
Måske fange her bag pigtrådshegn
I fængslets kælder
hvor væggene er tavse vidner
der dæmper gråd og skrig
Når mænds svedige begær stilles
af et bryst på tolv
der grædende voldtaget tier
om det vinden hvisker
Bringer af trøst, lindring og håb
til de, der græder
uroligt vrider sig i søvne
hvis drømme er tændsats
Om natten mellem støvlers knirken
og nøglers raslen
sprænger sig ind i fængslets celler
som en smertefyldt hvisken
Flammende sprænger i øjnene
fra en blodig mur
hvor håb, lidelse er dybe sår
drømmene - skudhuller.
|