| |
Hudløs og sent på job
blottet for håb
tanker
nogen følelser, illusioner
og tro på livet
rystende
som espeløv i vinden
med nerverne
dirrende i bundter på rygraden
gispende
angsten
sitrende under øjenlågene
bleg
med febersved på panden
står hun
affarvet, våd
i regnen, i friture-disen, i mørket
en køn velskabt pige
med en krop i gråd
med frysende lolita-bryster
til kram, til salg
spæde
jomfruelige
æggende bag gennemsigtig tyl i kulde
øjnene er blå
blikket uigennemtrængeligt, fjernt, tomt
hendes tanker
drømme om fremtiden
er om en fremtid to timer fjern
de tørre tæsk omkring klokken fem
hun venter
på geleagtige ben i en tom gade
der er smertende længe
til næste vogn, næste job, næste fix.
|