Flænger i håbløsheden

Gennem flænger
i stilheden, lytter jeg
fornemmer i tusmørket
et sugende, lydløs ekko
der runger gennem gangen
åbner verden på vid gab
med legende unger
drømme, der river mure ned
vælter vagttårne
klipper pigtråd over
henretter håbløsheden
løslader længslen
- så synker jeg hen i lagenet
forsvinder dybt ned i puden
bag hvide vægge og døren
natsygeplejersken, lukker efter sig.

 

  videre