I en frostklar nat Midt i en frostklar nat flyver tankerne tager ophold i en sommer lige passeret trænger vinteren mørket udenfor på flugt så sne og is smelter Seksten måneder i rækken af mange sidst på formidlingen sidst på A-kassen til sidst på bistandskontoret skrumper ind bliver næsten overskuelige Talløse rykkerskrivelser fogedtilsigelser urolige timer, søvnløse med spekulationer hakkene i en slidt grammofonplade toner væk og desperationens uforløste skrig forløses Svar på ansøgninger, jeg aldrig så de mange spildte morgener i rastløs vandring i jagen, byens fabrikker deres fornedrende ”nej desværre” og det blik, der fulgte med betyder intet Det var kun en overgang at det gik på at jeg troede på aviserne, på tv at det tyngede – deres løgne deres lakajer deres købte forrædere deres knippel-maskinpistol-bevæbnede-politi muren lænken af stat, kapital og LO paragraffer gjorde mig mismodig, uden håb for dine ord en sommer – DE kan kun slå os ned, holde os tilbage fordi vi, hver for sig, føler os bange, føler os svage er spredte med vores drømme, forhåbninger tro og kærlighed til livet huskede jeg, og I nat går tankerne til dine ord den sommer I nat søsættes de første aktioner I nat viser vi dem, at vi ikke lader os slå ned I nat vil vi ikke holde os tilbage I nat trodser vi deres løgne, deres lakajer købte forrædere, deres politi, deres militær I nat sprænger vi os ind i historien I nat er vi ikke længere spredte I nat tændes lunterne I nat forenes vi med kæmpende verden over I nat bliver vi mennesker med kærlighed til livet.     videre