Skumring

Dit sølvgrå hår har styrke
øjnene i dit furede ansigt brænder
Du tar dit barnebarn i hånden
- kom, sæt dig stille ned
og lyt ved min side

Snart udvides stuen, væggene trykkes ud
taget løfter sig
ind gennem det åbne vindue strømmer
agernes frodighed, skovenes hvisken

Bag ploven skriger mågerne
en hilsen fra fiskerne og havet
fra fjordens snoede løb
til kollektivbonden
og maskinstationens helt nye traktor –

Dit smil ligger år ud i fremtiden
tilhører dit barnebarn
mens dagene forud, som har furet dit ansigt
farvet dit bølgende sorte hår sølvgråt
er dine.

 

  videre